For at sikre en korrekt montering samt en problemfri anvendelse, beder vi dig læse produktets monterings- og brugsanvisning. Sørg for, at installationen bliver kontrolleret og godkendt. Jøtulforhandleren kan være behjælpelig med gode råd og vejledning samt sørge for den komplette installation hjemme hos dig. Vort mål er, at du bliver tilfreds, og at du får mange hyggelige stunder foran dit nye ildsted.

 

 

A

Jøtul AS giver 10 års reklamationsret på udvendigt støbegods hvad angår materiale- og fabrikationsfejl efter første gangs køb/installation. Reklamationsretten forudsætter, at ildstedet er monteret i henhold til gældende lovgivning og forskrifter samt Jøtuls monterings- og brugsanvisning. Ellers er der 2 års reklamationsret i henhold til gældende købelov.


B

Reklamationsretten dækker ikke:

Montering af ekstra dele, for eksempel for at udbedre lokale trækforhold, lufttilførsel eller andre forhold, som er uden for Jøtuls kontrol. Reklamationsretten omfatter ikke sliddele som brændkammerplader, røgvenderplader, glas, rysterist, bundrist, ildfaste sten, spjæld og pakninger, da disse dele nedbrydes med tiden ved almindelig slitage.

Reklamationsretten dækker ikke skader, som er opstået som følge af fyring med uegnet brændsel som for eksempel drivtømmer, imprægneret og lakeret træ, afskårne planker, spånplader og lignende. Ved brug af uegnet brændsel kan der let opstå overfyring, dvs. at ildstedet bliver rødglødende med krakelering og misfarvning af emaljen samt sprækkedannelser i støbegodset som konsekvens.

Monterings- og brugsanvisningen, som følger produktet, giver vejledning om korrekt brug.



C

Ved en eventuel reklamation bedes du kontakte den forhandler, som du har købt ildstedet hos. Ved reklamation skal Jøtul AS Garantikort og/eller kvittering forevises. Producenten kan, om nødvendigt, forlange, at hele produktet eller dele deraf leveres til forhandleren for videreekspedition til producenten, så denne kan foretage kontrol og eventuel reparation af produktet. Ved reklamation kan Jøtul AS forlange, at skaden besigtiges af godkendt, kompetent personale. Denne reklamationsret gælder fra og med købedatoen og kun når garantikort og/eller kvittering kan fremvises.